23948sdkhjf

Faglitteratur dominerer det danske bogudvalg

Når danskerne træder ind i en boghandel, vil næsten halvdelen af sortimentet være faglitteratur.
Selv om det ofte er den nye krimibestseller, der står forrest i boghandlen, så er det faktisk faglitteratur, der fylder mest.

En undersøgelse fra Bog- og Litteraturpanelet, der hører under Slots- og Kulturstyrelsen, viser, at faglitteratur udgør 46,5 procent af det samlede sortiment i boghandlere og supermarkeder.

Formand for Bog- og Litteraturpanelet Stig Hjarvard fortæller, at faglitteratur er en central del af bogsortimentet.

- Forskellige former for faglitteratur er klart en vigtig del af bogmarkedet - både kommercielt og i folks læsning, siger han.

Genrer som børn & unge og skønlitteratur udgør hver lige over 26 procent af det samlede udvalg.

Men hvis man dykker ned i undergenrer, er det faktisk skønlitteratur til børn og unge, som fylder mest. Det udgør 17,6 procent af sortimentet.

Faglitteratur kommer først på banen som nummer tre på listen. Her fylder biografier 7,1 procent af udvalget.

Undersøgelsen tager også fat i, hvor stor en rolle henholdsvis boghandlere og supermarkeder spiller i udbuddet af bøger.

95,5 procent af titlerne var kun tilgængelige hos boghandlere. Kun 0,4 procent af bøgerne var udelukkende til salg i supermarkeder.

Stig Hjarvard fortæller, at boghandlere og supermarkeder udfylder forskellige roller på bogmarkedet.

- Supermarkederne har først og fremmest en rolle at spille i forhold til at give den litteratur, der allerede har fundet læserskaren, en større udbredelse.

Undersøgelsen har set på 24.507 bogtitler, der alle var lagerført i mindst én butik.

Stig Hjarvard påpeger, at boghandlerne stadig er relevante for at sikre et bredt udvalg af bøger.

- De traditionelle boghandlere er vigtige for at sikre, at folk kan gå ind fra gaden og finde en større mangfoldighed af bøger, end de ellers vil finde i supermarkedet, siger han.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079